• Kasper Guldbrandsen
6. sem, Bachelor of library and information science
Opgaven beskæftiger sig med emnet biblioteket og gratisprincippet i et historisk institutionelt teoretisk perspektiv, med fokus på begreber som path dependency, increasing returns, critical junctures og ideas. Opgaven søger at give svar på, hvorvidt der er sket en institutionalisering af biblioteket og gratisprincippet, hvordan dette påvirker bibliotekets forhold til brugerbetaling, samt hvilke faktorer der har haft en rolle i denne udvikling. Opgaven bruger en diakron-synkron metode inspireret af Niels Åkerstrøm Andersen, og tager i selve analysen udgangspunkt i historiske samfundsforhold, politiske forhold og kulturelle forhold. Det konkluderes sidst i opgaven, at der er sket en delvis institutionalisering af biblioteket, hvor især gratisprincippet er det bærende element, og at særligt bibliotekarernes stiafhængighed og politikernes policyvalg har haft indflydelse på dette udfald.
LanguageDanish
Publication date2010
Number of pages51
Publishing institutionDet Informationsvidenskabelige Akademi