Spiller voksne Counter-Strike?

Studenteropgave: Erhvervsrelateret projekt

  • Sonny Hansen
  • Lars Asger Juel Hansen
Erhvervsrelaterede projekt, Bibliotekar DB
Projektet har til formål at undersøge hvilket kendskab, behov og ønsker voksne gamere har til
Århus hovedbiblioteks spiltilbud og spilrelaterede arrangementer. Det undersøges, hvordan
Århus hovedbibliotek kan udvikle formidlingen af spilmediet til de voksne og hvordan forskellige
tiltag kan fremme spilmediets ligestilling i forhold til bibliotekslovens § 1. Projektet består i sin
helhed af tre dele: Projektplan, Idekatalog og Projektrapport.
Gennem brug og analyse af kvantitative spørgeskemaer og et kvalitativt interview udledes, at de
voksne gamere har kendskab til bibliotekets spilafdeling, men at de er kræsne.
Projektets konklusioner er, at for at opnå en bedre formidling af spil til de voksne, bør biblioteket
arbejde med de seks anbefalinger fra idekataloget: konvergens, spilkvalifikation, retrogaming,
Indiespil, arrangementer og en fysisk spilafdeling.
Indarbejdelsen af disse tiltag, vil udvikle et kvalitetstilbud og samtidig føre til en større
ligestilling af spilmediet i forhold til bibliotekets andre medier og bibliotekslovens § 1.
Derudover bør spiludbuddet opgraderes, lånetiden forøges og rutiner omkring vedligehold bør
forbedres.
SprogDansk
Udgivelsesdato23 dec. 2010
Antal sider83

    Emneord

  • Gaming, Folkebiblioteker, Voksne, Computerspil, Konsolspil