• Louise Stenholt
Erhvervsrelaterede projekt, Bibliotekar DB
I rapporten undersøges, hvorvidt personaskonstruktion er metodisk anvendelig og realiserbar i praksis i en forankring til Viborg Bibliotekerne. Formålet er at udvikle mindst én persona, som ud fra den valgte fremgangsmåde til konstruktion kan fungere som hjælpeværktøj til materialevalg af musik. Desuden afklares hvorvidt brug af personaskonstruktion som redskab til materialevalg er forenelig med den nuværende praksis på Viborg Bibliotekerne. Igennem analyse undersøges og afdækkes derfor implikationerne af metodevalget i form af eksplorativ faktoranalyse i relation til projektets resulterende persona samt den aktuelle kontekst på Viborg Bibliotekerne. Disse implikationer adskilles i praktiske og teoretiske forhold for at belyse relevante problematikker og give en samlet konklusion omkring metodens anvendelighed i praksis og dens potentiale. Projektet resulterede i én valideret persona konstrueret ud fra 2 af 13 identificerede faktorer. Ud over en potentiel mulighed for yderligere kvalificering af materialevalgspraksis kan personaskonstruktion med faktoranalyse bidrage til en ny evidensbaseret bevidsthed omkring Viborg Bibliotekernes brugere. Denne bevidsthed kan udnyttes til udvikling vedrørende indretningen af bibliotekets afdelinger samt formidlingspraksis.
SprogDansk
Udgivelsesdato11 apr. 2011
Udgivende institutionDet Informationsvidenskabelæige Akademi, Aalborg

    Emneord

  • personaskonstruktion, målgrupper, materialevalg, musik