• Maria Skou Nicolaisen
Speciale, Kandidatuddannelsen
Dette speciale vil præsentere og diskutere digitaliseringen af humaniora på flere punkter. Først og fremmest vil digital humanities (DH) som nyt forskningsfelt blive introduceret, defineret og fremstillet som et særdeles interessant indsatsområde for fremtidige humanvidenskabelige forskningsprojekter. Hertil kommer, at den danske humanvidenskabelige forskningspraksis forsøges teoretiseret, kombineret og valoriseret med henvisning til eksisterende debatter inden for digital humanities. Digitaliseringen fremmer en dynamik, der i høj grad er nødvendig at adressere inden for det akademiske felt, fordi fremkomsten af dynamiske medier skaber såvel muligheder som problemfelter. Denne akademiske ambivalens i forbindelse med et akademisk indoptag af de digitale medier vil i høj grad være omdrejningspunktet i opgaven. I hvor stort omfang en sådan ambivalens kan tilskrives en humanvidenskabelig legitimeringsproblematik, hvordan problematikken kommer til udtryk i den digitale debat, og hvordan man kan skabe en produktiv dialektik mellem traditionelle og digitale kriterier, på en sådan måde at der hverken gives afkald på kriterierne for akademisk tekstproduktion eller på den dynamik, der kendetegner den humanvidenskabelige vidensforståelse, vil således være omdrejningspunktet for denne opgaves problemstilling.
Det vil fremhæves, at den kvalitative tekstanalyse er værd at medtænke og understøtte digitalt, idet den finder bred anvendelse inden for humanioras forskellige områder, tillige med at den fremhæver kritikkens betydning i og for den humanvidenskabelige tekstproduktion. Hertil understreges den kritiske bevågenheds dobbelte funktion i moderne/digitaliseret kontekst som både et refleksivt og et skabende kognitivt redskab. På denne måde opfattes kritikken som det bedste bud på en produktudviklende tilgang, der allerede forefindes i den humanistiske tekstproduktion, men som netop også kan danne grundlaget for en pragmatisk vidensfacilitering ved en reflekteret produktudvikling. Den overordnede diskussion vil derfor afslutningsvis kort introducere e-læseren som et uudnyttet, men potentielt, akademisk redskab, der netop repræsenterer en sammentænkning af traditionelle og digitale træk, mens den stadig formår at understøtte den akademiske legitimeringspraksis. Med udgangspunkt i de de teoretiske pointer diskuteres e-læserens potentiale i en udbygget form, der netop kan digitalisere og facilitere den nutidige humanvidenskab.
Opgaven søger derved som helhed at beskrive karakteristiske træk ved digital humanities, der både vedrører de teoretiske og metodologiske tiltag, der kendetegner væsentlige træk ved denne nye forskningstradition. Desuden arbejder opgaven tillige ud fra et ønske om at introducere og validere denne position inden for den danske humanvidenskabelige kontekst, hvorfor de digitale problematikker også søges overført til en dansk forskningsramme. På denne måde yder opgaven et tiltrængt dansk bidrag til den teoretiske debat og introducerer ligeledes en akademisk anvendelse af e-læseren, der imødekommer ønsker inden for digital humanities om en humanvidenskabelig-orienteret og reflekteret produktudvikling. Hermed tages der udgangspunkt i den humanvidenskabelige forskning, der forsøges faciliteret, hvorfor dialektikken mellem teori og praksis søges bekræftet fra både teoretisk og pragmatisk side.
SprogDansk
Udgivelsesdato2012
Antal sider74
Udgivende institutionIVA Aalborg

    Emneord

  • humaniora, digital tekst, digitalisering, dokumentationsproblematik, reference, humanvidenskab, forskning, digital forskningsfacilitering, relativisme, legitimering, dynamik, stabilitet, videnskabstradition, e-læser, digital humanities, kritik, kritisk refleksion, kvalitativ tekstanalyse, metodologi, pragmatik

Dokumenter