• Tine Lykke
Erhvervsrelaterede projekt, Bibliotekar DB
Dette erhvervsrelaterede projekt er udarbejdet med henblik på at komme med forslag til indretning af nye mødesteder i biblioteksrummet på Nakskov Bibliotek. Der er udarbejdet forslag til indretning af henholdsvis loungeområde og caféområde. Der tages udgangspunkt i teorier indenfor byplanlægning og biblioteksindretning - det empiriske grundlag bygger desuden på kvalitative interviews, observationer af biblioteksrummet samt ekskursioner til biblioteker med fokus på biblioteket som mødested. Det optimale mødested i biblioteket skal signalere, at det er borgernes lokale og sociale frirum. Det er altafgørende, at der tilbydes mange, varierede og velplacerede siddemuligheder, der tilgodeser alle brugergrupper. Siddemulighedernes placering skal tage hensyn til såkaldt kanteffekt, det vil sige ikke placeres midt i åbent rum, men i små nicher i rummet, hvor ryggen er skærmet og udsigten samtidig bevares til det øvrige rum.
SprogDansk
Udgivelsesdato8 jun. 2015
Antal sider20
Udgivende institutionDet Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet

    Emneord

  • biblioteksindretning , mødested, byplanlægning