- View in
- English
Forsknings og undervisningsoplysninger
Forskningsinteresser:
- Vidensteori og videnskabsteori
- Videnskabssociologi
- Begrebsteori
- Semiotik
Undervisningsområder:
- Vidensteori og kommunikation
- Vidensstyring
- Vidensorganisation
- Semiotik og begrebsteori
- Min træffetid er: aftales løbende.
- Inden man kommer til vejledning forventer jeg, senest 3 arbejdsdage før træffetiden, at have modtaget noget tekst samt en medfølgende mail, hvor det fremgår hvad du som studerende gerne vil have vejledning om. Dvs. enten en dagsorden for vejledningsmødet, eller konkrete spørgsmål.
- Jeg læser ikke hele opgaver. Men gerne tekstuddrag, maksimalt 10. Problemformuleringer læser jeg gerne flere udgaver af.
- Jeg vejleder ikke over mail, men jeg kan kontaktes på mailen. Almindeligvis kan du forvente svar indenfor en uge. Min adresse er mt@db.dk. Hvis det ikke kan lade sig gøre at få en vejledningsaftale i stand, eller man på anden måde er forhindret, kan vi overveje en telefonisk vejledning. Mit telefonnummer på DB er 98 77 30 55.
- Det er en god idé at afklare ambitionsniveau ved det første vejledningsmøde. Det er dog vigtigt at pointere, at vejlederen ikke kan garantere at opgaven får en bestemt karakter. Men det er fint at få afklaret, både med sig selv og med vejlederen, hvor meget man vil arbejde, og hvilket resultat man stræber efter.
Mine forventninger til mine studerende er er:
- At I arbejder seriøst og ansvarligt.
- At I overholder aftaler, eller i god tid melder afbud hvis I er forhindrede.
- At I angiver status for den tekst jeg skal forholde mig til – dvs. er der tale om en skitse, et udkast, en (næsten) færdig tekst.
I kan forvente af mig
- At jeg er forberedt, og har læst og tænkt over det som I har afleveret.
- At jeg forholder mig konstruktivt til jeres opgave.
- At jeg er her for at hjælpe.
Det er dig som studerende der tager initiativ til at aftale vejledning. Teksten, arbejdet, initiativet og ansvaret for produktet er dit. Du er med andre ord den udfarende kraft i samspillet mellem os. Det er således dig, der vælger hvad vejledningen skal bruges til.
Det er svært at fastsætte et bestemt tidsforbrug til vejledning, da behovet for vejledning varierer. Jeg opererer derfor ikke med et bestemt maks. antal møder eller tid. Hvis I er ved at nå et for stort tidsforbrug, skal jeg nok meddele jer det i god tid.
Med ønsket om et godt samarbejde
Martin Thellefsen
Forskningsområder
CV
Uddannelse:
- 2010: Ph.D. Det Informationsvidenskabelige Akademi
- 1998: Cand.scient.bibl., Danmarks Biblioteksskole
- 1994: Suppleringsuddannelse i Retorik, Kommunikation og Formidling, Århus Universitet
- 1990: Bibliotekar D.B., Danmarks Biblioteksskole
Erhvervserfaring:
- 2000 - 2004: Ekstern lektor, Institut for kommunikation, Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet
- 2000: Lektor, Institut for Informationsstudier, Danmarks biblioteksskole
- 1999: Lektorvikar ved Danmarks Biblioteksskole
- 1995 - 1999: Musikbibliotekar, Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet
- 1994 - 1995: Bibliotekar, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
- 1993 - 1994: Bibliotekar, Aalborg TVR, nyheds- og pladearkiv

